Som fireårig startede vi vores fælles rejse. Jeg husker stadig følelsen af frihed og spænding, da jeg for første gang tog støttehjulene af. Det var, som om jeg fløj. Den følelse af at flyve, af grænseløse muligheder, har fulgt mig gennem årene og har guidet mig gennem alle drejninger i min karriere.
Jeg brugte utallige timer på at cykle med min bror og far i de bølgende bakker i Silkeborg, en lille by i Danmark, som blev baggrund for mine tidligste minder på to hjul. Dengang blev jeg tabt igen og igen – kæmpende for at følge med deres tempo. Men i stedet for at afskrække mig lagde de tidlige kampe grundlaget for min 18-årige karriere. De lærte mig at presse mig selv ud over mine grænser, at holde ud og aldrig give op.
Et af de mest uforglemmelige øjeblikke i min karriere kom i 2012, ved Giro d’Italia. Jeg vil aldrig glemme den rene eufori, jeg følte, da vi krydsede målstregen og vandt en etape. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg husker stadig glæden, stoltheden, følelserne, som om hvert pedalslag havde ført til det ene afgørende øjeblik. Og i det øjeblik var jeg ikke alene. Du var med mig – hvert sekund, hver kilometer, hvert hjerteslag på den utrolige rejse.
Men for hver triumf har der været øjeblikke af modgang. På den sidste etape af Giro d’Italia 2016 fik jeg et styrt, der ændrede alt. Jeg brækkede skulderen, seks ribben, tre ryghvirvler og punkterede en lunge. Det var det hårdeste øjeblik i min karriere. Det øjeblik af smerte, af lidelse, blev et af de mest definerende kapitler i mit liv. Det mindede mig om, hvor meget jeg havde lært på denne utrolige rejse med dig.
Cykling, du har vist mig mine største triumfer og mine dybeste smerter. Op- og nedture, øjeblikke af glæde og lidelse – det er det, der gør dig til så meget mere end bare en sport. Det er en livsstil. Vi har tilbagelagt næsten en million kilometer sammen, du er en del af mig.
Cykling – tak. Tak for alt, hvad du har givet mig. Du har formet mig på måder, jeg aldrig havde kunnet forestille mig. Du har lært mig lektioner om modstandsdygtighed, om glæde og om kraften i at presse sig igennem, når alt føles umuligt. Du har været med mig gennem alle drejninger, alle udfordringer, alle sejre og alle tab. Tak for alt, hvad du har givet mig.
Uden dig ville jeg ikke være mig selv.