Inden for rækkevidden af tohjulet vandrelyst, hvor hjertet slår i takt med eventyret, ligger der en ø midt i Danmark. Det var her, midt på de grusbelagte stier og gådefulde horisonter, at @iversentroels og @gustavthuesen begav sig ud på en mission. Missionen: at cykle rundt om Fyn, Danmarks næststørste ø, og udforske dens barske terræn så tæt på kystlinjen som muligt. 
Rejsen skulle strække sig over 430 kilometer på tre dage. De to ryttere ønskede at afdække tidens essens. De opgav den nådesløse jagt på minutter og sekunder for at sætte deres eget tempo og lade eventyret folde sig ud.
Da de drog afsted, var de pakket ind i luksusen ved at tage det langsomt. Urets tikken tyngede dem ikke længere. De nød øjeblikke med uforhastede bidder - især ved frokosten.
Alligevel dansede tiden sin egen dans og orkestrerede en fortælling langt ud over deres oprindelige plan. De blandede overflader under dem lokkede dem til at jage den flygtige horisont. Det var på denne snoede sti, at deres dage smeltede sammen, og de forventede grænser udviskedes til det ukendte. Selvom turen ikke altid var let, da ruten fulgte kystlinjens ofte udfordrende terræn.
Skæbnen ville, at de på dag to tilbagelagde 250 kilometer, en sammensmeltning af, hvad der skulle have været dag to og dag tre, presset sammen i et nådesløst 16-timers stræk. Det var efter alt at dømme en lang og hektisk dag. Men det smukke ved det hele lå i deres urokkelige engagement i ét simpelt credo: 'Ingen stress'.
I denne episke rejses smeltedigel opdagede de eventyrets sande essens – evnen til at begive sig ud i det ukendte med urokkelig ro, at omfavne spontanitet og at lade vejen, snarere end uret, bestemme skæbnen. Tiden blev et abstrakt begreb, og i stedet for at tælle kilometer talte de udsigter.
Da de afsluttede deres omsejling af øen, havde de på en ejendommelig måde overskredet selve tiden og efterladt de begrænsninger, der hersker i en verden styret af minutter og timer.
